Oh By Kopenhagen Fur Efterår/Vinter Kollektion 2018

Oh By Kopsenhagen Fur åbnede Copenhagen
fashionweek  efterår / vinter 2018 den 30 Januar i Københavns Skatepark på Enghavevej 80 i København SV. Showet blev således indledt med en video, hvor velkendte steder i København blev portrætteret fra nye og spændende vinkler for at pirre tilskuernes interesse for at opleve byen på ny.

Showet blev åbnet af den feminine model, Vincent Beier, som på trods af sit køn, har fået en prominent karriere som kvindelig model. Han bar en tidsløs brun minkfrakke og blev

efterfulgt af modeller i jakker med pelsdekorationer på både kraverne og ærmerne. En udsædvanlig kombination blev også vist frem, da en isblå regnjakke med pelshætte blev sendt ned ad catwalken, hvilket ikke umiddelbart virkede som det mest praktiske designvalg Derudover var der selvfølgelig tasker med det skønneste, farvede rævepels hvor flere af dem var pyntet med brandets velkendte charms.

Som altid ved denne lejlighed var pressefotograferne klar til at få nogle gode billeder i kassen til

morgendagens medier af det flotte show samt de mange kendte der var fremmødt. Der er sket meget siden Oh! by Kopenhagen Furs opstart i 2012, da det er gået fra at være et accessorybrand til et brand, der nu også har tilføjet jakker og pelsslippers til deres repertoire.

Det er spændende at følge med i brandets udvikling, og vi ser frem til at se deres fremtidige kollektioner, hvor der muligvis fremvises flere nye tiltag.